Lad sodavandseffekten sprede sig


Dato: 15-06-2016 14:15:29
 

Der bliver købt færre sodavand i grænsebutikkerne, efter sodavandsafgiften blev fjernet i 2014. Sodavandseffekten fremgår tydeligt af en ny rapport om grænsehandlens omfang, som Skatteministeriet netop har offentliggjort. Men mens danskerne køber mindre i de fysiske butikker i udlandet, så stiger grænsehandlen på nettet.

Danskerne handler stadig for milliarder årligt i udenlandske butikker, men der bliver købt færre sodavand, viser ny rapport fra Skatteministeriet om grænsehandlens omfang. Det er de første tal for effekten af, at man fjernede afgiften helt i 2014.

- De danske butikker sælger flere sodavand, nu hvor afgiften på sodavand er væk. Det er godt at få det dokumenteret, og vi kan kun opfordre til, at sodavandseffekten spreder sig, siger Marie Louise Thorstensen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Rapporten konkluderer, at der er sket et fald i grænsehandlen og den illegale handel med sodavand på knap 10 pct., siden 2010 og med 29 pct. siden afgiften var på sit højeste i 2012. Afgiften blev fjernet i forbindelse med Vækstpakken i 2013, og det er den primære årsag til det markante fald.

Grænsehandlen går online

Kigger man nærmere på det samlede fald i grænsehandlen, så tegner øl og sodavand sig for en begrænset del af faldet. De varer, der bliver købt markant færre af i de fysiske butikker i udlandet er elektronik, tøj, biludstyr og kosmetik. Det er varer, der bliver handlet flittigt af i de udenlandske webbutikker.

- Inden vi finder champagnen frem for at fejre, at grænsehandlen er faldet, så skal vi lige huske, at en stor del af grænsehandlen er gået online. Og det er netop varer som elektronik og tøj, der er blandt favoritterne at købe online – både herhjemme og på udenlandske websites. Danskerne e-grænsehandlede i 2015 for op mod 25 mia. kr., siger Marie Louise Thorstensen.

E-grænsehandlen med varer og services er som resten af den online handel i vækst og er steget fra 12 mia. i 2012 til op mod 25 mia. kr. i 2015.

Den illegale handel vokser

Mens danskernes køb af sodavand i udlandet er faldet, så viser rapporten, at den illegale handel i Danmark vokser. En uheldig tendens, der langt hen ad vejen kan tilskrives afgiftsforhøjelser på vin, alkoholsodavand, slik og chokolade – senest i 2015.

- Mens slik- og chokoladeafgiften er steget med 83 pct. siden 2009, er der ingen afgift på slik og chokolade hverken i Tyskland eller Sverige. Det er svært for danske virksomheder at konkurrere med, og derfor ser vi desværre også brodne kar, der udnytter muligheden for at drive illegal handel, siger Marie Louise Thorstensen.

I 2015 blev der, ifølge rapporten, handlet chokolade og slik illegalt for 175 mio. kr.

Stadig høje afgifter

Udover den høje slik- og chokoladeafgift, har Danmark en ølafgift, der er fire gange højere end den tyske. Dertil kommer, at Tyskland ikke har afgift på chokolade, slik, nødder, mandler og vin, som vi har herhjemme.

- Der er masser af steder, hvor danskerne stadig kan se en fidus i at starte bilen og køre sydpå for at spare nogle penge. Den omsætning kan vi lige så godt tage hjem – og sodavandseffekten viser, at det virker, når man fjerner afgifterne. Hver gang en afgift forsvinder eller reduceres, så rykker den såkaldte trailergrænse sydpå, og dermed bliver det mindre attraktivt at grænsehandle, siger Marie Louise Thorstensen og fortsætter:

- Grænsehandel og illegal handel koster den danske statskasse anseelige summer i mistet moms- og afgiftsprovenu, mens de danske virksomheder mister omsætning og arbejdspladser, når danskerne valfarter over grænsen for at købe varer i grænsebutikkerne til lavere moms og afgifter. Argumenterne for at lade sodavandseffekten sprede sig står i kø.

Panten driller

Modsat butikker i resten af Tyskland tolererer de tyske myndigheder, at grænsehandelskøbmændene friholdes for byrder og ansvar for miljøet, og dermed skævvrides konkurrencen i det indre marked. Dansk Erhverv har tidligere klaget til EU-Kommissionen over den ulige konkurrence og forventer en afgørelse i 2017.

- Tyskland har i årevis ladet de nordtyske grænsebutikker slippe for at opkræve dåsepant over for skandinaviske kunder, og dermed har grænsebutikkerne jo en klar konkurrencefordel på prisen, og det forklarer hvorfor faldet alligevel ikke er større, trods afskaffelsen af sodavandsafgiften, siger Marie Louise Thorstensen.

For yderligere kontakt Marie Louise Thorstensen på 41 31 59 94 eller mlt@danskerhverv.dk

Læs Skatteministeriets rapport om grænsehandel

Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra Dansk Erhverv:


Skal din kollega vinde Danish Retail Award 2017?
Detailkonference: Skab de bedste rammer for vækst i detailhandlen
Morgenmøde: Lær om fremtidens markedsføringskanal
Seminar: Bliv synlig med SEO - lær om strategi og optimering
Seminar: Videomarketing insigths og trends
EU forslag om geoblocking truer danske netbutikker
Nye energimærker fra EU giver forbrugerne klar besked
Morgenmøde: Fremtidens Retail
Seminar: Svindel med betalingskort
Arrangement: Dankort på mobilen - er du klar til at tage imod dine kunder?
Kursus: Det gode erhvervslejemål
2016 blev endnu et rekordår for e-handlen
Frit valg til kontanter gavner både forbrugere og butikker
Ufaglært til faglært - opdateret model til at blive faglært salgsassistent
Udskældt forslag til erhvervslejelov bliver ændret
KURSUS: Håndtering af persondata for medarbejdere
Black Friday bliver den største handelsdag nogensinde
Gratis seminar: Illegal handel med nydelsesmidler og kopiprodukter
Seminar: Succes på sociale medier
Fremtidens købmænd er fundet
Seminar: Reframe Retail - Hvordan iscenesættes fremtidens retail?
Få succes med din netbutik i udlandet
Detailhandelskonferencen 2016 - Mød fremtidens købmænd
Returnerede brugte varer kan ikke sælges igen
Nordiske handelsorganisationer: Stop urimelig støtte til e-handlen fra lande uden for EU
Fornuftigt EU-farvel til bisphenol A i kasseboner
Arrangement: Dankort på mobilen - hvor langt er vi?
EU-Kommissionen vil indføre en salgspligt, dog ikke en leveringspligt. Dansk Erhverv er stærkt kritiske over for forslaget
Lækket EU-forslag er en bombe under dansk e-handel
Væksten er online! Konferencen, som stiller skarpt på e-handel
Få succes med din netbutik i udlandet
Arrangement: Giv din digitale salgsmotor et servicetjek
Få styr på den nye persondataforordning! (Aarhus)
Når shitstormen raser - hvordan skal din virksomhed reagere?
Formynderi at stoppe indsamling af kundeoplysninger
Illegal handel med slik skal stoppes nu
Få styr på den nye persondataforordning
Kursus for erfarne ledere 2016 - Styrk dit personlige lederskab og skab merværdi for din virksomhed
Arrangement: Det digitale Back-Office - Frigør ressourcer og fokuser på kerneforretningen
SKAT får nyt redskab i kampen mod udenlandske netbutikkers momssnyd
Forbrugerregler giver meningsløse tab til butikker
Blandet udspil om netkøb fra EU-Kommissionen
Undersøgelse: Black Friday indtager danske butikker
Vinderne af detailhandlens fagprøvepris er fundet
Party Prinsen kommer til en butik nær dig!
Flere danskere handler på nettet
Kom godt i gang med de kontaktløse Dankort betalinger
Nyt initiativ er tiltrængt hjælp til dansk nethandel
Tysk dåsepant gavner de danske butikker
Dansk Erhverv siger ja tak til afgiftslettelser og kontantløse butikker
Dansk Erhverv støtter nyt EU-krav om plastikposer
ÅRETS VIGTIGSTE KONFERENCE FOR DETAIL & HANDEL: Omnichannel!
Styrk din fysiske butik med en webshop – Dansk Erhverv-seminar i Århus
Ældre bruger flest penge på nettet

Om Dansk Erhverv

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.

Handelsmarkedet i Dansk Erhverv samler størstedelen af danske virksomheder og brancheforeninger inden for detail- og engroshandel i et stærkt fællesskab. Målet for Dansk Erhverv er, at det skal være attraktivt at drive handelsvirksomhed i Danmark. Vi arbejder dagligt for at skabe de bedst mulige rammer for handelsvirksomhederne, så de har gode forudsætninger for innovation, udvikling og vækst på det nationale og internationale marked

Vision og Mission
Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde politiske repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs mission at skabe konkurrencekraft for vores virksomheder i en globaliseret økonomi. Dansk Erhverv varetager virksomhedernes politiske interesser over for alle relevante myndigheder. 

Landets førende rådgivning
Dansk Erhvervs konsulenter og advokater er landets førende inden for en lang række af de udfordringer, som handelsvirksomhederne skal håndtere i hverdagen. Vi er rustet til at give den bedst mulige rådgivning, uanset om der er tale om arbejdsretslige spørgsmål, erhvervsjura, arbejdsmiljøregler eller HR- og ledelsesspørgsmål.

Medlemsfordele
Som medlem af Dansk Erhverv kan du – alt efter medlemskabstype – trække frit på Handelsmarkedets rådgivning.

>> Læs mere her om medlemsskabstyperne og Dansk Erhvervs rådgivningstilbud.


Kontakt
E-mail:
Telefon: 33746000
Web: www.danskerhverv.dk
Adresse: Børsen
Postnummer: 1217
By: København K.

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk