Returnerede brugte varer kan ikke sælges igen


Dato: 08-08-2016 10:09:59
 

Mere end hver syvende dansker har prøvet at returnere en vare, som de har købt i en netbutik, men har taget i brug. Og det er lovligt, men netbutikkerne står tilbage med en bunke varer, de ikke kan sælge. Dansk Erhverv ønsker reglen lavet om.

Sidebillede

15 pct. af danskerne har købt en vare i en netbutik, brugt den og derefter fortrudt sit køb og sendt varen retur. Retur hos netbutikkerne kan de brugte varer ikke sælges, og de ender i skraldespanden. Det er både meningsløst og ressourcespild, mener Dansk Erhverv, der ønsker den regel ændret, der giver forbrugerne ret til at returnere en brugt vare.

”Det er helt uacceptabelt for netbutikkerne, at kunderne kan sende brugte varer retur. Netbutikkerne kan jo ikke sælge varerne igen, og det kan ikke være meningen, at danske netbutikker skal tvinges til at agere genbrugsstation. Det er elendig forbrugerpolitik” siger Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv.

Hun peger på, at e-handelsbutikkerne bl.a. ser eksempler på, at forbrugerne går til fest i en kjole og sender den retur efterfølgende.

Det er især unge under 30 år, der benytter sig af at sende de brugte varer retur. 23 pct. af danskerne under 30, har prøvet at returnere en vare, som de ellers havde taget i brug. For de 30-39 årige er tallet 18 pct., mens 9 pct. over 60 år har benyttet sig af muligheden.

Holdningen bliver mere udbredt
Spørger man danskerne til at returnere varer, der er købt enten såvel i en fysisk som i en online butik, får man et billede af, at det bliver stadig mere udbredt. 23 pct. svarer, at de synes det er ”ok”.

I 2013 svarede 11 pct., at det var ”ok”. Det er især mænd og yngre personer generelt, der mener det er ”ok”, som vist i de to nedenstående figurer. Næsten hver tredje mand synes det er ”ok” og generelt er det dobbelt så mange mænd som kvinder, som synes det er ”ok”. Også her er der sket en markant udvikling siden 2013, hvor det var 7 pct. af kvinderne og 14 pct. af mændene, der syntes det var ”ok”. Det er ikke mindst hos de unge, man ser en ændret holdning. I 2013 var det 18 pct. eller knap hver femte under 30 år, der synes det var OK at bytte en brugt vare. I 2016 er det tal steget til 35 pct. eller mere end hver tredje, som figuren nedenfor viser.

”Alt tyder på, at der er en bevægelse mod, at det bliver ok at købe en vare, bruge den og returnere den. Det er butikkerne, der står tilbage med regningen, og det er ikke rimeligt,” siger Lone Rasmussen.

Reglen bør ændres
Da forbrugerrettighedsdirektivet blev gennemført i Danmark i 2014, fik forbrugerne ret til fortryde deres køb, selvom de havde taget varen i brug. Netbutikkerne behøver ikke sende hele købesummen retur, men kan fratrække et beløb for værdiforringelsen. Hvor meget eller hvor lidt de må trække fra, blev der ikke givet noget svar på, og det er heller ikke afgørende, om de taber penge på reglen. Det skaber problemer for netbutikkerne.

Dansk Erhverv har rejst sagen i Implementeringsrådet, rådet som regeringen har nedsat for netop at sikre, at danske virksomheder ikke pålægges strengere regler end virksomheder i andre EU-lande. Implementeringsrådet har tilkendegivet, at reglen er overimplementeret i Danmark, men også at man vil afvente evalueringen af forbrugerrettighedsdirektivet i 2017.

Det kan tage flere år at få ændret de urimelige forhold for Dansk e-handel, og det er ikke godt nok, påpeger Dansk Erhverv.

”Hver gang vi har rejst problemet i Danmark og Bruxelles får vi at vide, at det ikke er meningen med reglen, at forbrugerne skal sende deres brugte varer retur. Men det gør de, hvilket vores undersøgelse viser. Derfor skal der ske noget nu” slutter Lone Rasmussen.

Fakta om data
Analysen er baseret på et datagrundlag, som er tilvejebragt via en befolkningssurvey, som er indsamlet i maj 2016 blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning. I alt er indsamlet 1010 besvarelser. Data er vægtet på centrale sociodemografiske karakteristika (køn, alder, uddannelse, region) for at sikre repræsentativitet i forhold til den danske befolkning.

>> Læs mere på Dansk Erhvervs hjemmeside her

 

Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra Dansk Erhverv:


Morgenmøde: Lær om fremtidens markedsføringskanal
Seminar: Bliv synlig med SEO - lær om strategi og optimering
Seminar: Videomarketing insigths og trends
EU forslag om geoblocking truer danske netbutikker
Nye energimærker fra EU giver forbrugerne klar besked
Morgenmøde: Fremtidens Retail
Seminar: Svindel med betalingskort
Arrangement: Dankort på mobilen - er du klar til at tage imod dine kunder?
Kursus: Det gode erhvervslejemål
2016 blev endnu et rekordår for e-handlen
Frit valg til kontanter gavner både forbrugere og butikker
Ufaglært til faglært - opdateret model til at blive faglært salgsassistent
Udskældt forslag til erhvervslejelov bliver ændret
KURSUS: Håndtering af persondata for medarbejdere
Black Friday bliver den største handelsdag nogensinde
Gratis seminar: Illegal handel med nydelsesmidler og kopiprodukter
Seminar: Succes på sociale medier
Fremtidens købmænd er fundet
Seminar: Reframe Retail - Hvordan iscenesættes fremtidens retail?
Få succes med din netbutik i udlandet
Detailhandelskonferencen 2016 - Mød fremtidens købmænd
Nordiske handelsorganisationer: Stop urimelig støtte til e-handlen fra lande uden for EU
Fornuftigt EU-farvel til bisphenol A i kasseboner
Lad sodavandseffekten sprede sig
Arrangement: Dankort på mobilen - hvor langt er vi?
EU-Kommissionen vil indføre en salgspligt, dog ikke en leveringspligt. Dansk Erhverv er stærkt kritiske over for forslaget
Lækket EU-forslag er en bombe under dansk e-handel
Væksten er online! Konferencen, som stiller skarpt på e-handel
Få succes med din netbutik i udlandet
Arrangement: Giv din digitale salgsmotor et servicetjek
Få styr på den nye persondataforordning! (Aarhus)
Når shitstormen raser - hvordan skal din virksomhed reagere?
Formynderi at stoppe indsamling af kundeoplysninger
Illegal handel med slik skal stoppes nu
Få styr på den nye persondataforordning
Kursus for erfarne ledere 2016 - Styrk dit personlige lederskab og skab merværdi for din virksomhed
Arrangement: Det digitale Back-Office - Frigør ressourcer og fokuser på kerneforretningen
SKAT får nyt redskab i kampen mod udenlandske netbutikkers momssnyd
Forbrugerregler giver meningsløse tab til butikker
Blandet udspil om netkøb fra EU-Kommissionen
Undersøgelse: Black Friday indtager danske butikker
Vinderne af detailhandlens fagprøvepris er fundet
Party Prinsen kommer til en butik nær dig!
Flere danskere handler på nettet
Kom godt i gang med de kontaktløse Dankort betalinger
Nyt initiativ er tiltrængt hjælp til dansk nethandel
Tysk dåsepant gavner de danske butikker
Dansk Erhverv siger ja tak til afgiftslettelser og kontantløse butikker
Dansk Erhverv støtter nyt EU-krav om plastikposer
ÅRETS VIGTIGSTE KONFERENCE FOR DETAIL & HANDEL: Omnichannel!
Styrk din fysiske butik med en webshop – Dansk Erhverv-seminar i Århus
Ældre bruger flest penge på nettet

Om Dansk Erhverv

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.

Handelsmarkedet i Dansk Erhverv samler størstedelen af danske virksomheder og brancheforeninger inden for detail- og engroshandel i et stærkt fællesskab. Målet for Dansk Erhverv er, at det skal være attraktivt at drive handelsvirksomhed i Danmark. Vi arbejder dagligt for at skabe de bedst mulige rammer for handelsvirksomhederne, så de har gode forudsætninger for innovation, udvikling og vækst på det nationale og internationale marked

Vision og Mission
Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde politiske repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs mission at skabe konkurrencekraft for vores virksomheder i en globaliseret økonomi. Dansk Erhverv varetager virksomhedernes politiske interesser over for alle relevante myndigheder. 

Landets førende rådgivning
Dansk Erhvervs konsulenter og advokater er landets førende inden for en lang række af de udfordringer, som handelsvirksomhederne skal håndtere i hverdagen. Vi er rustet til at give den bedst mulige rådgivning, uanset om der er tale om arbejdsretslige spørgsmål, erhvervsjura, arbejdsmiljøregler eller HR- og ledelsesspørgsmål.

Medlemsfordele
Som medlem af Dansk Erhverv kan du – alt efter medlemskabstype – trække frit på Handelsmarkedets rådgivning.

>> Læs mere her om medlemsskabstyperne og Dansk Erhvervs rådgivningstilbud.


Kontakt
E-mail:
Telefon: 33746000
Web: www.danskerhverv.dk
Adresse: Børsen
Postnummer: 1217
By: København K.

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk