Sådan tænkte Forbrugsforeningen kreativt og hjalp sine samarbejdspartnere i en svær tid


Dato: 03-09-2020 08:38:04
 

Da Danmark lukkede ned i foråret, blev der pludselig travlt hos Danmarks største og mest alsidige indkøbsforening, Forbrugsforeningen, som giver 300.000 medlemmer adgang til kontant bonus i mere end 4500 butikker og webshops .

Spørgsmålet var, hvordan foreningen effektivt og hurtigt kunne understøtte sine samarbejdspartnere og minimere omsætningsnedgangen i de mange butikker, cafeer og restauranter, som fra den ene dag til den anden var lukket land (i hvert fald i fysisk forstand), desværre også for de kunder, der under normale omstændigheder hører til de bedste.

Forbrugsforeningens medlemmer er nemlig i særklasse gode, loyale kunder, viser partnernes indrapporterede data. Loyalitetskonceptet, hvor medlemmerne optjener kontant bonus hver gang de køber ind, øger besøgsfrekvensen med op til 25 procent, i enkelte tilfælde endda væsentligt mere. Og ikke nok med at kunderne kommer oftere, de køber også mere. Forbrugsforeningens medlemmer lægger 18 - 37 procent mere i kurven end en gennemsnitskunde.

Fokus på onlinehandel, take away og udendørsservering

“Vi skulle både tænke kreativt og handle hurtigt, for at støtte vores partnere, da Danmark lukkede ned”, fortæller markedschef Peter Nyrop:

“I løbet af få dage sadlede vi helt om og droppede forårsaktiviteter, vi ellers havde planlagt. I stedet udarbejdede vi i lyntempo en omfattende bonusguide udelukkende med webshops. Guiden kommunikerede vi så massivt i en af vores mest effektiv digitale kanaler - Forbrugsforeningens nyhedsmail - som virkelig har vist sit værd. Vi har webshops, der med annoncering i nyhedsmailen næsten har fordoblet omsætningen. Og fysiske butikker, som har øget den med en tredjedel i forhold til samme periode sidste år ”.

Det lykkedes Forbrugsforeningen at sikre sine samarbejdspartnere både synlighed og omsætningsfremgang på et stærkt konkurrencepræget onlinemarked midt i nedlukningen. Og det er tilsyneladende rygtedes. I hvert fald er antallet af webshop-samarbejdspartnere steget fra cirka 500 i foråret til nu næsten 550.

Ændrede regler gav nye muligheder

Også de samarbejdspartnere, som var afhængige af, at kunderne kom til dem, når det blev muligt, fik en håndsrækning, understreger Forbrugsforeningens markedschef:

“Vi har siden foråret været meget opmærksomme på, at nye regler potentielt betyder nye muligheder for vores partnere. Da landet lukkede, gav vi hurtigst muligt cafeer og restauranter med takeaway ekstra synlighed, da udeservering igen blev tilladt var vi hurtige ude med en oversigt, og da storcentrene genåbnede, fokuserede vi vores indsats dér for at hjælpe butikkerne med at hente noget af den tabte omsætning tilbage”, fortæller Peter Nyrup som konkluderer:

“Helt overordnet har rigtig mange af vores samarbejdspartnere klaret sig fornuftigt igennem krisen eller er blevet hjulpet godt i gang igen”.
---------------------
Vil du også have flere loyale kunder i webshoppen og butikken?

Det er let at blive partner i Danmarks største indkøbsforening. Hvis du har en Dankort-forbindelse, klarer vi resten. Du skal bare tage godt imod flere loyale kunder, som handler hos dig oftere og køber mere end gennemsnittet. Se mere her: Sådan bliver du partner i Forbrugsforeningen

Du er også velkommen til at kontakte Forbrugsforeningen på 33 18 86 20 (9.30 - 16.00)
eller skrive til salg@fbf.dk

Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra Forbrugsforeningen:


Forårsudgaven af effektivt annoncemedie er klar
Måltidskasserne boomer
Omsætningsrekord og medlemsfremgang i Danmarks største indkøbsforening
Partnere vender tilbage, når kunderne siver til konkurrenten
Sådan får du ekstra digitale kontaktpunkter og adgang til flere købestærke kunder
Medlemsblad understøtter medlemmernes loyalitet
Kampen om loyale kunder vindes med unikt kort

Om Forbrugsforeningen

Forbrugsforeningen er end del af den danske andelsbevægelse og har i mere end 130 år skaffet fordele til foreningens medlemmer og omsætning til de tilknyttede danske butikker.

I dag samarbejder flere end 4.000 fysiske butikker og 500 webshops med Forbrugsforeningen. Det gør de, fordi de får adgang til en attraktiv og pengestærk kundegruppe og et loyalitetsprogram med dokumenteret virkning.

Forbrugsforeningen vækster år for år og havde pr. 31. december 2018 flere end 220.000 medlemshusstande i Danmark.

Tilfredse medlemmer, der kommer oftere og køber mere
Som partner kan du få flere loyale kunder, der ikke alene har en større basketsize og frekvens men også er mindre prisfølsomme. I følge foreningens partnere, handler Forbrugsforeningens medlemmer op til 25% oftere og kommer op til 34% mere i indkøbskurven.

Vil du vide mere om dine muligheder for et samarbejde, er du velkommen til at kontakte Forbrugsforeningen på 33 18 86 20 eller til at læse mere på Jatak.fbf.nu


Kontakt
E-mail: fbf@fbf.dk
Telefon: 33 18 86 20
Web: www.forbrugsforeningen.dk
Adresse: Knabrostræde 12
Postnummer: 1210
By: København. K.

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk