Danmarks største IDEmøbler får ny chef


Dato: 14-06-2016 13:00:58
 

En erfaren rådgiver inden for salg og butiksudvikling er ny mand i spidsen for Danmarks største IDEmøbler, der ligger i Glostrup.

45-årige René Vitton er ny chef for IDEmøbler i Glostrup. Og som tidligere divisionstræner i håndbold er han en person, der aldrig siger nej tak til en udfordring.

Faktisk boede han på Fyn, hvor han i februar sidste år begyndte som butikschef i IDEmøblers bolighus i Svendborg. Men da han blev spurgt, om han ville være med til at stå for åbningen af en helt ny IDEmøbler i shoppingcentret BIG i Herlev sagde han ja tak og flyttede til Sjælland. Og nu er René Vitton altså forfremmet til at stå i spidsen for landets største IDEmøbler, der ligger i Glostrup.

René Vitton har en 25-år lang karriere i modebranchen bag sig, hvor han har arbejdet med stort set alt inden for tøjbranchen – fra butiksudvikling, indkøb, coaching af personale, etablering af nye butikker ledelse og drift af egne butikker. Men der skulle ske noget nyt, og han søgte IDEmøbler, da han ønskede at arbejde i en stor koncern.
- Hvis man vil udvikle sig, så er vores organisation super god. IDEmøbler er virkelig god til at udvikle deres ansatte – og det gælder på alle niveauer. Vores ledelseskurser, karriereudvikling og sparringsforløb er af en kvalitet, jeg aldrig tidligere har oplevet. Så jeg kan kun anbefale alle, der drømmer om en karriere inden for detailbranchen, at søge job i IDEmøbler, siger René Vitton.

Samtidig oplever han, at han i sit arbejde som chef for en IDEmøbler kan bruge en del af den erfaring, han tidligere har fået som divisionstræner.

- Vi er et team, som skal fungere sammen – trods vores forskelligheder. Og har vi for eksempel haft et godt salg tre dage i træk, men et dårligere salg på fjerdedagen, så kan jeg bruge noget af den samme coaching, jeg brugte som håndboldtræner til at motivere mine kolleger, så vi altid kan møde kunderne med god rådgivning og vejledning, siger René Vitton.

CV – René Vitton
45 år gammel.
Har været i IDEmøbler siden 1. februar 2015. Startede i bolighuset i Svendborg, blev butikschef i det nyåbnede bolighus i Herlev – og blev så hentet til landets største IDEmøbler i Glostrup.
Har tidligere arbejdet 25 år i modebranchen, primært indenfor Mr-kæden, men har også været selvstændig med egne butikker i Kerteminde – samt arbejdet for Sisterspoint-butikker i Odense og Kolding.
Tidligere håndboldtræner i SUS håndbold, i Kerteminde, Østfyn HK og Nyborg. Alt fra eliteungdomstræner til tredje division.

Om IDEmøbler i Glostrup
Adresse: Sdr. Ringvej 35C, 2605 Brøndby.

Om IDEmøbler:
IDEmøbler har 33 bolighuse i Danmark. Hertil kommer tre tilknyttede bolighuse i Danmark samt ét på Færøerne ét i Grønland og ét i Island. IDEmøblers koncept er kendetegnet ved et bredt og dybt sortiment - primært til stuen, spisestuen, soveværelset og haven - i godt design og god kvalitet. IDEmøblers landsdækkende netværk af butikker har et gennemsnitligt salgsareal på 3000 kvadratmeter. Læs mere på www.ide.dk.

Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra IDEmøbler A/S:


IDEmøbler inviterer til foredrag med Chris MacDonald om vejen til den gode søvn
Ombygning af IDEmøbler i Holstebro er sat i gang
IDEmøbler åbner fremtidens bolighus i Roskilde
IDEmøbler og Red Barnet sender live indsamlingsshow fra en sofa
Saml ind til Red Barnet og få rabat i IDEmøbler
IDEmøbler har succes med nyt pop-up-koncept
Elever overtager IDEmøbler
Historisk åbning for IDEmøbler

Om IDEmøbler A/S

IDEmøbler har 36 bolighuse i Danmark – og derudover er der et på Færøerne og et på Island. IDEmøblers koncept er kendetegnet ved et bredt sortiment - primært til stuen, spisestuen, soveværelset og haven - i godt design og god kvalitet.

IDEmøblers landsdækkende netværk af butikker har et gennemsnitligt salgsareal på 3000 m2.


Kontakt
E-mail: kontakt@iddesign.dk
Telefon: 88 17 90 00
Web: www.ide.dk
Adresse: Damvej 9
Postnummer: 8471
By: Sabro

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk