Forventer over 1000 ansøgninger til elevpladser


Dato: 18-01-2017 16:37:54
 

IDEmøbler og ILVA – der er samlet i selskabet IDdesign - har nu opslået årets ledige elevpladser i kædens bolighuse. Sidste år modtog kæden over 1100 ansøgninger til 30 elevpladser rundt om i landet og i år forventes også rekordstor søgning.

Det er blevet ekstremt populært at tage en salgselevuddannelse hos IDEmøbler og ILVA. Sidste år var søgningen historisk høj med over 1100 ansøgninger til 30 elevpladser rundt om i landet. Og i år forventer kæden ligeledes stor interesse fra ansøgerne.

IDEmøbler og ILVA er samlet i selskabet IDdesign, og derfor er elevuddannelsen for de to kæder også slået sammen. I år søger kæderne 27 elever til 24 bolighuse fordelt over hele landet.

HR-konsulent Astrid Hvorslev, der er ansvarlig for elevkampagnen hos IDdesign, fortæller, at populariteten skyldes, at kæderne har fundet en god formel for forløbet omkring rekruttering. Derudover har IDEmøbler og ILVA skruet en spændende elevuddannelse sammen, som man ikke kan få andre steder – nemlig ved at give et akademifag i ledelse samt indkvartere eleverne på Himmerland Golf & Spa Resort, når de er på skoleforløb.

”Vores obligatoriske talentspor i ledelse, som kører sideløbende med den traditionelle salgsuddannelse, har givet os en unik vinkel i at uddanne elever. Vores formål er at løfte niveauet på vores uddannelse og sende et klart signal til ansøgerne om, at vi ønsker seriøse elever, som også har ambitioner om at gå ledelsesvejen,” siger Astrid Hvorslev.

Alternativ rekruttering

Selve processen omkring rekruttering er også grebet alternativt an. Hvis man på Facebook søger efter ”salgselev i ILVA og IDEmøbler” finder man en side, hvor nuværende elever fortæller historier og lægger videoer op fra deres hverdag. Formålet er at potentielle ansøgere kan opleve en hverdag set med elevernes egne øjne.

Derudover opfordrer kæderne alle ansøgere til at lave en videoansøgning som supplement til deres skriftlige ansøgning.

Første runde af samtalerne er også grebet utraditionelt an – nemlig slet ikke som en normal samtale, men her inviteres de udvalgte ansøgere til en af seks såkaldte rekrutteringsdage, som kæden afholder rundt om i landet fra sidst i februar til starten af marts.

Rekrutteringsdage

”Vi udvælger cirka 25 ansøgere til hver rekrutteringsdag, hvor vi har arrangeret forskellige arbejdsstationer og oplæg fra nuværende elever og butikschefer, så begge parter på den måde kan vurdere, om der kan blive et godt match. Vi har fået en virkelig god feedback fra eleverne på at gøre det på denne måde, da de møder deres måske kommende kolleger mere uformelt og i øjenhøjde,” siger Astrid Hvorslev.

Efter rekrutteringsdagene udvælger IDEmøbler og ILVA de ansøgere, som de gerne vil se igen til en mere traditionel personlig samtale – og herefter finder kæden de elever, de ønsker at ansætte til start i juli, august eller september.

Der er ansøgningsfrist den 7. marts – man kan læse mere på

www.salgskarriere.dk. Undervisningen på skoleopholdene gennemføres med hjælp fra undervisere fra Tradium Retail & Management i Randers.

Om IDEmøbler

IDEmøbler har 36 bolighuse i Danmark – og derudover er der et på Færøerne og et på Island. IDEmøblers koncept er kendetegnet ved et bredt sortiment - primært til stuen, spisestuen, soveværelset og haven - i godt design og god kvalitet. IDEmøblers landsdækkende netværk af butikker har et gennemsnitligt salgsareal på 3000 m2.

Om ILVA

ILVA har 6 bolighuse i Danmark og 1 bolighus i Sverige. Hertil kommer 1 tilknyttet bolighus i Island. ILVAs koncept er kendetegnet ved et bredt sortiment dækkende alle boligens rum - inde og ude - i godt design, god kvalitet afspejlende den nyeste trend. ILVAs butikker er større destinationsbutikker beliggende i udkanten af landets store byer med et gennemsnitligt salgsareal på 6000 m2

 

Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra ILVA & IDEmøbler:


Lisa fra Kolding er Danmarks bedste elev i IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler og ILVA åbner outlet i Esbjerg
Dyrup i samarbejde med IDEmøbler og ILVA
IDdesign & ILVA søger nye talenter i designkonkurrence
IDEmøbler vil rulle Aalborg-koncept ud flere steder i Danmark
Dansk møbelkæde ekspanderer i Europa
Møbelkæder spår rekordsalg til Black Friday
ILVA og IDEmøbler vinder igen markedsandele
Sang og dans på IDEmøblers og ILVAs centrallager
Ny logistikchef for IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler og ILVA satser på miljørigtige havemøbler
IDEmøbler og ILVA har succes med ny model for elevrekruttering
IDEmøbler og ILVA sætter fokus på ledelse i elevuddannelse
ILVA og IDEmøbler investerer i fremtiden
IDEmøbler og ILVA satser skandinavisk

Om ILVA & IDEmøbler

IDdesign er Danmarks største og førende detailhandler inden for møbler og boligindretning med ca. 1.000 medarbejdere, 60 møbelhuse og en omsætning på ca. 1,6 mia. kr.

IDdesign driver detailhandel under navnene ILVA, IDEmøbler og IDdesign – sidstnævnte har 20 franchisebutikker beliggende i Mellemøsten, Sydeuropa og Østeuropa.

IDdesign ejes af LARS LARSEN GROUP.


Kontakt
E-mail: kontakt@iddesign.dk
Telefon: 88179000
Web: www.iddesign.dk
Adresse: Damvej 9
Postnummer: 8471
By: Sabro

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk