IDdesign & ILVA søger nye talenter i designkonkurrence


Dato: 07-02-2017 17:30:29
 

Der er godt nyt til alle kreative designtalenter: IDdesign og ILVA Design Award 2017 er nu åben for tilmelding. Hovedpræmien er 50.000 kroner og muligheden for at se sit design blive sat i produktion.

Det er femte år i træk, ILVA afholder designkonkurrencen, der igen i år er løftet til et internationalt niveau, hvor ILVAs søsterselskab, den internationale franchisekæde, IDdesign, er medarrangør. Både danske og internationale uddannelsessteder inden for arkitektur, design og formgivning er inviteret til at deltage.

Vinderdesignet i ILVA's Designkonkurrence 2016 blev lampen ”Almanacco” designet af italienske Simone Affabris, der til dagligt studerer i Gøteborg. Lampen er inspireret af solopgang og solnedgang - solens gang over himlen fra øst til vest. Designeren har med Almanacco taget udgangspunkt i det simple og poetiske naturfænomen og som solens gang fra øst mod vest, har Almanacco samme bevægelighed. Dette giver en fleksible lampe, hvor brugeren kan indstille lysets vinkel meget nemt, ved at rotere lampens metalskærm og dermed få lys præcis i den vinkel, man ønsker det. På den måde kan Almanacco både fungere som en skrivebordslampe og en lampe, der giver lys flere steder og tjener mange forskellige formål.

Det kan ske for dig

IDdesign og ILVA håber at kunne gentage succesen fra tidligere år, når Design Awarden igen løber af stablen i foråret 2017. Konkurrencen er nu åben for tilmelding, og sidste deltagelsesfrist er 1. maj 2017. Alle nytænkende og talentfulde designere, arkitekter og formgivere inviteres til at deltage.

- Vi er på udkig efter et design, som kan komplimentere og styrke ILVAs sortiment og position. Designet skal have bred kommerciel appel, være innovativt, nyskabende, funktionelt og samtidig være kvalitet til en fair pris. Og så skal produktet være realisérbart i forhold til materialevalg og produktionsmetode, siger ILVAs marketingchef, Nanna Harder.

To designkategorier

ILVA leder efter designidéer inden for to kategorier:

- Dagligstue, eksempelvis sofa, lænestol, sofabord, reol eller boligtilbehør

- Spisestue, eksempelvis spisebord, spisestol, skænk eller boligtilbehør

Til at bedømme de indkomne forslag har IDdesign og ILVA nedsat et dommerpanel bestående af kendte ansigter fra design- og boligbranchen, blandt andet rektor for Designskolen i Kolding Elsebeth Gerner Nielsen og trendforsker Mads Arlien-Søborg. Udover førstepræmien på 50.000 kroner præmieres også det andet bedste designforslag med 10.000 kroner og det tredje bedste designforlag med 5.000 kroner. Det designforslag, der får flest stemmer ved en viral afstemning, præmieres desuden med 5.000 kroner.

Læs mere om IDdesign og ILVA Design Award 2017 på www.ilva.dk/designaward

Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra ILVA & IDEmøbler:


Lisa fra Kolding er Danmarks bedste elev i IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler og ILVA åbner outlet i Esbjerg
Dyrup i samarbejde med IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler vil rulle Aalborg-koncept ud flere steder i Danmark
Forventer over 1000 ansøgninger til elevpladser
Dansk møbelkæde ekspanderer i Europa
Møbelkæder spår rekordsalg til Black Friday
ILVA og IDEmøbler vinder igen markedsandele
Sang og dans på IDEmøblers og ILVAs centrallager
Ny logistikchef for IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler og ILVA satser på miljørigtige havemøbler
IDEmøbler og ILVA har succes med ny model for elevrekruttering
IDEmøbler og ILVA sætter fokus på ledelse i elevuddannelse
ILVA og IDEmøbler investerer i fremtiden
IDEmøbler og ILVA satser skandinavisk

Om ILVA & IDEmøbler

IDdesign er Danmarks største og førende detailhandler inden for møbler og boligindretning med ca. 1.000 medarbejdere, 60 møbelhuse og en omsætning på ca. 1,6 mia. kr.

IDdesign driver detailhandel under navnene ILVA, IDEmøbler og IDdesign – sidstnævnte har 20 franchisebutikker beliggende i Mellemøsten, Sydeuropa og Østeuropa.

IDdesign ejes af LARS LARSEN GROUP.


Kontakt
E-mail: kontakt@iddesign.dk
Telefon: 88179000
Web: www.iddesign.dk
Adresse: Damvej 9
Postnummer: 8471
By: Sabro

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk