IDEmøbler og ILVA satser på miljørigtige havemøbler


Dato: 30-05-2016 12:30:15
 

Sommertid er havemøbeltid, og hos IDEmøbler og ILVA kan kunderne trygt vælge i et bredt udvalg af møbler til haven. 95 procent af havemøbler af træ i de to kæder er FSC®-mærkede - målet er 100 procent.

Når man som kunde vælger FSC-mærkede havemøbler af træ, er man med til at sikre naturen og de sociale forhold i de skove, som træet kommer fra. Det gælder, når man køber produkter af FSC-certificeret træ – lige fra havemøbler og gulve til papir og emballager.

IDEmøbler og ILVA har valgt en strategi, hvor målet er, at 100 procent af alle træbaserede havemøbler skal være FSC-certificerede. I dag er over 95 procent af alle havemøbler af træ FSC-certificerede - og i fællesskab med en leverandør, arbejder de to kæder nu på at få de sidste møbler certificeret.

FSC – en forkortelse af Forest Stewardship Council®- er vigtig. Skovbrug og brugen er træprodukter spiller en vigtig rolle i kampen mod globale klimaforandringer, da rydning af verdens skove er en af de store klimasyndere. IDEmøbler og ILVA støtter udbredelsen af bæredygtigt skovbrug gennem et medlemskab af FSC Danmark og salg af FSC-certificerede produkter. FSC er en international anerkendt non-profit organisation, der kæmper for udbredelse af bæredygtigt skovbrug.

- Det særlige ved IDEmøbler og ILVAs ambitiøse indkøbsmål er, at de med en så høj FSC-andel på havemøbler ikke giver kunderne noget valg – forstået positivt. Som kunde i de to kæder kan du nærmest ikke undgå at få et FSC-certificeret møbel i hænderne, når du køber havemøbler, og dermed gør IDEmøbler og ILVA det meget nemt for forbrugeren at købe miljørigtige produkter. Vi er samtidig glade for at se, at de to kæder i samarbejde med deres leverandører arbejder aktivt for at få de sidste fem procent FSC-certificeret, siger konsulent og projektkoordinator Morten Brodde fra FSC Danmark.

Træ fra bæredygtige skove
FSC-mærkede produkter er forbrugerens sikkerhed for, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven reproducerer. Med FSC-mærket sikrer man samtidig, at der udover et miljømæssigt ansvar også tages et socialt og økonomisk ansvar. FSC-mærket er dermed en sikkerhed for, at produkter er lavet af træ fra bæredygtige skove, hvor der tages hensyn til dyr, planter og mennesker.

Ved at gå efter FSC-mærket får man en konkret mulighed for at bidrage til at sikre, at naturen og de sociale forhold i skovene, hvor træet kommer fra, er i orden.

ILVA har FSC-licensnummer FSC-N001748.
IDEmøbler har FSC-licensnummer FSC-N001749

Fakta:

10 gode grunde til at vælge FSC

1. FSC sikrer omfattende omtanke for natur, dyr og mennesker i skove.

2. FSC-mærket er en sikkerhed for, at der ikke fældes mere træ, end skoven selv kan reproducere. 3. Dele af FSC-skove fredes helt, og områder med truede dyr og planter beskyttes.

4. Oprindelige folkeslag som indianere og samer sikres deres ret til at bruge skoven, som de altid har gjort. For eksempel vil hellige områder og jagtarealer friholdes for fældning.

5. Lokale arbejdere uddannes, får sikkerhedsudstyr og en ordentlig løn.

6. Lokalbefolkningen får glæde af indtægterne fra skoven, og der bruges lokal arbejdskraft.

7. Alt træ kan spores tilbage til skoven. Alle led mellem skoven og dig certificeres - uanset hvor mange led der er.

8. FSC-certificering er en forretning, man kan leve af – både som skovejer, arbejder og producent. FSC har den bonus, at natur og mennesker får bedre levevilkår.

9. Alle typer skov kan FSC-certificeres lige fra nordiske nåleskove til tropiske regnskove – også plantager.

10. FSC-mærket findes på alle typer produkter, som er lavet af træfibre f.eks. gulve, terrasser, papir, grillkul, isolering, møbler, interiør, smykker og emballager.

Læs mere på FSC Danmarks hjemmeside: https://dk.fsc.org/dk-dk

Om FSC Danmark:
FSC Danmark er det danske kontor for FSC-mærket. FSC Danmark arbejder med at fremme kendskabet til og brugen af FSC-mærket gennem kampagner, rådgivning, politisk arbejde og oplysning til udvalgte målgrupper.

Om IDEmøbler:
IDEmøbler har 33 bolighuse i Danmark. Hertil kommer 3 tilknyttede bolighuse i Danmark samt ét på Færøerne ét i Grønland og ét i Island. IDEmøblers koncept er kendetegnet ved et bredt og dybt sortiment - primært til stuen, spisestuen, soveværelset og haven - i godt design og god kvalitet. IDEmøblers landsdækkende netværk af butikker har et gennemsnitligt salgsareal på 3000 kvadratmeter. Læs mere på www.ide.dk

Om ILVA:
ILVA har 7 bolighuse i Danmark og 1 bolighus i Sverige. Hertil kommer 1 tilknyttet bolighus i Island. ILVAs koncept er kendetegnet ved et bredt sortiment - primært til stuen, spisestuen, soveværelset og haven - i godt design, god kvalitet afspejlende den nyeste trend. ILVAs butikker er større destinationsbutikker beliggende i udkanten af landets store byer med et gennemsnitligt salgsareal på 6000 kvadratmeter. Læs mere på www.ilva.dk

 

 

Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra ILVA & IDEmøbler:


Lisa fra Kolding er Danmarks bedste elev i IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler og ILVA åbner outlet i Esbjerg
Dyrup i samarbejde med IDEmøbler og ILVA
IDdesign & ILVA søger nye talenter i designkonkurrence
IDEmøbler vil rulle Aalborg-koncept ud flere steder i Danmark
Forventer over 1000 ansøgninger til elevpladser
Dansk møbelkæde ekspanderer i Europa
Møbelkæder spår rekordsalg til Black Friday
ILVA og IDEmøbler vinder igen markedsandele
Sang og dans på IDEmøblers og ILVAs centrallager
Ny logistikchef for IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler og ILVA har succes med ny model for elevrekruttering
IDEmøbler og ILVA sætter fokus på ledelse i elevuddannelse
ILVA og IDEmøbler investerer i fremtiden
IDEmøbler og ILVA satser skandinavisk

Om ILVA & IDEmøbler

IDdesign er Danmarks største og førende detailhandler inden for møbler og boligindretning med ca. 1.000 medarbejdere, 60 møbelhuse og en omsætning på ca. 1,6 mia. kr.

IDdesign driver detailhandel under navnene ILVA, IDEmøbler og IDdesign – sidstnævnte har 20 franchisebutikker beliggende i Mellemøsten, Sydeuropa og Østeuropa.

IDdesign ejes af LARS LARSEN GROUP.


Kontakt
E-mail: kontakt@iddesign.dk
Telefon: 88179000
Web: www.iddesign.dk
Adresse: Damvej 9
Postnummer: 8471
By: Sabro

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk