Sang og dans på IDEmøblers og ILVAs centrallager


Dato: 27-10-2016 12:32:33
 

Musik, gymnastik, danselærer, pølser og hjem-is-bil – IDEmøbler og ILVA har taget utraditionelle metoder i brug for at øge medarbejdertilfredshed og leveringskvalitet på kædernes centrallager i Vejle. Resultaterne taler allerede for sig selv.

Tilfredse medarbejdere, medbestemmelse og uddelegering af ansvar. Det har været nøgleordene for logistikchef Jakob Andersen, der siden årsskiftet har haft ansvaret for IDEmøblers og ILVAs centrallager i Vejle.

Ved hjælp af en stribe noget utraditionelle indsatser er medarbejdertilfredsheden på kun ni måneder blevet øget betragteligt.

Det kommer direkte kunderne til gode. Leveringsevnen fra lageret er i perioden øget markant til nu at være hele 98 procents leveringssikkerhed inden for kun to dage ud til de over 40 bolighuse i IDEmøbler og ILVA. ”Det er ingen hemmelighed, at vi tidligere har kæmpet med for dårlig leveringssikkerhed til kunderne – blandt andet på grund af nyt IT-system samt centralisering af lagerfunktionerne fra flere steder i Danmark til nu at ligge i Vejle – så derfor er vi her på lageret ekstra stolte over, hvor langt vi er nået på så kort tid. Jeg tør godt sige, at vores leveringskvalitet i dag er blandt de absolut bedste i branchen,” siger Jakob Andersen. En række initiativer har samtidig været startskuddet til at øge sammenholdet og tilfredsheden blandt medarbejderne. Tidligere er der arrangeret alt fra besøg af en hjem-is-bil, der kørte rundt på lageret, til grillparty, når en sejr skulle fejres – og der har også været fodboldturnering for natholdet og morgengymnastik for alle medarbejdere om fredagen.

Det kan lyde som ren skæg og spas. Og det er det også – men der er alvor bag, pointerer Jakob Andersen: ”Vi lærer hinanden at kende på tværs af afdelinger og de daglige rutiner. Det er ekstremt vigtigt for fællesskabet, at man møder hinanden i andre situationer end det rent formelle arbejdsmæssige – på den måde får vi skabt en fælles kultur og naturlig lyst og energi til at hjælpe hinanden.” Foreløbig er de forskellige indsatser kulmineret i, at en medarbejder har indstillet centrallageret i Vejle til 3F’s kåring af ”Årets Arbejdsplads” – og initiativerne stopper ikke her.

Hver fredag morgen bliver medarbejderne nu undervist af en professionel danselærer og musiklærer fra et lokalt fitnesscenter og musikskole. Planen er, at medarbejderne skal indspille deres egen musikvideo med deres egen ”logistiksang”. Derudover etableres medarbejderrum til socialt samvær – og senere på året afholder lageret fernisering på en række billeder fra arbejdspladsen, som en professionel fotograf har taget.

”Samtidig investerer vi for første gang i meget lang tid i personlig og faglig uddannelse af medarbejderne, målet er fastholdelse, samarbejde, ansvar og udvikling – til glæde for medarbejderne og for vores kunder,” siger Jakob Andersen.

Fakta:

- IDEmøbler og ILVAs centrallager ligger på Sadelmagervej 2 i Vejle.
- Centrallageret blev etableret i 2014 efter sammenlægning af lagre i forskellige dele af landet.
- Centrallagerets ca. 130 medarbejdere er primært fra lokalområdet.

Resultater indtil videre:

  • Leveringsevnen er i dag på hele 98 procents leveringssikkerhed inden for kun to dage ud til de over 40 bolighuse i IDEmøbler og ILVA.
  • Tilfredsheden blandt medarbejderne er steget betragteligt, viser ny undersøgelse.

     
Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra ILVA & IDEmøbler:


Lisa fra Kolding er Danmarks bedste elev i IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler og ILVA åbner outlet i Esbjerg
Dyrup i samarbejde med IDEmøbler og ILVA
IDdesign & ILVA søger nye talenter i designkonkurrence
IDEmøbler vil rulle Aalborg-koncept ud flere steder i Danmark
Forventer over 1000 ansøgninger til elevpladser
Dansk møbelkæde ekspanderer i Europa
Møbelkæder spår rekordsalg til Black Friday
ILVA og IDEmøbler vinder igen markedsandele
Ny logistikchef for IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler og ILVA satser på miljørigtige havemøbler
IDEmøbler og ILVA har succes med ny model for elevrekruttering
IDEmøbler og ILVA sætter fokus på ledelse i elevuddannelse
ILVA og IDEmøbler investerer i fremtiden
IDEmøbler og ILVA satser skandinavisk

Om ILVA & IDEmøbler

IDdesign er Danmarks største og førende detailhandler inden for møbler og boligindretning med ca. 1.000 medarbejdere, 60 møbelhuse og en omsætning på ca. 1,6 mia. kr.

IDdesign driver detailhandel under navnene ILVA, IDEmøbler og IDdesign – sidstnævnte har 20 franchisebutikker beliggende i Mellemøsten, Sydeuropa og Østeuropa.

IDdesign ejes af LARS LARSEN GROUP.


Kontakt
E-mail: kontakt@iddesign.dk
Telefon: 88179000
Web: www.iddesign.dk
Adresse: Damvej 9
Postnummer: 8471
By: Sabro

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk