Unikt jubilæum: Fejrer 50 års ansættelse i ILVA


Dato: 18-11-2016 15:09:12
 

Den 2. december fejrer ILVA et helt særligt jubilæum for en medarbejder. Steen Nielsen har været ansat i kæden som møbelsælger i 50 år.

Det er absolut ikke hver dag, at en virksomhed kan få lov til at takke en medarbejder for 50 års ansættelse. Men det sker hos ILVA den 2. december, hvor 77-årige Steen Nielsen bliver fejret for et halvt århundredes ansættelse i kæden – og blandt andet modtager Dronningens Fortjenstmedalje.
Steen Nielsen har i alle årene arbejdet som sælger i ILVA – særligt inden for sofaer og lænestole. Han forklarer ILVAs udvalg og kvaliteter som årsagen til, at han er blevet i kæden gennem alle årene.

”ILVA har altid været toneangivende inden for branchen med flotte bolighuse, flotte dekorationer og møbler. Jeg har altid haft det godt og har derfor aldrig følt mig fristet til at søge andre steder hen,” siger Steen Nielsen.

De 50 år i møbelbranchen har naturligvis budt på enormt mange forandringer undervejs. Steen Nielsen fremhæver blandt andet indførelsen af IT som en af de helt store omvæltninger.

”Trods forandringerne, så har det altid handlet om kontakten med kunderne og at opbygge en solid viden om varerne, så man kan give sine kunder en god betjening. Når jeg har været hos ILVA i så mange år, så oplever jeg også, at en del kunder kommer igen og handler med mig – og det er jo rigtig hyggeligt,” fortæller han.
Hos den nuværende butikschef i Ishøj, Niels Bech, er der da også kun rosende ord at hente.

”Steen er utroligt vellidt at både kunder og kolleger – og er en rigtig god sælger, da han har et enormt kendskab til varerne. Det er helt fantastisk, at han har 50 års jubilæum her hos os,” siger Niels Bech.

Steen Nielsen er oprindeligt udlært i herreekvipering, men efter sin soldatertid begyndte han en uddannelse på dekoratørskolen, hvilket førte ham ind i møbelbranchen. Den 1. november 1966 begyndte han i JL Møbler på Jyllingevej 155 i Rødovre, som senere skiftede navn til ILVA, da butikken flyttede til nye lokaler på Industridalen 10 i Ishøj.

Gennem alle årene har Steen Nielsen primært arbejdet inden for polsterområdet, det vil sige salg af sofaer og lænestole. Privat bor Steen Nielsen på Christianshavn.

Fredag den 2. december imellem kl. 12-15, holder ILVA i Ishøj reception for Steen Nielsen. Kunder samt nuværende og tidligere kolleger er naturligvis velkomne – til et glas og en masse jubilæumstilbud.

(Foto Toke Hage)

Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra ILVA A/S:


Kunderne strømmer til ILVA's nye oplevelsesunivers i Lyngby
ILVA investerer massivt i nyt butikskoncept
ILVA lancerer nyt livsstilsmagasin
ILVA kårer vindere af international designkonkurrence
Historisk åbning af ILVA i Aalborg
Nu åbner ILVA i Aalborg
ILVA vælger nyt bureau
ILVA-auktioner gav over 30.000 kr. til Red Barnet

Om ILVA A/S

ILVA har 6 bolighuse i Danmark og 1 bolighus i Sverige. Hertil kommer 1 tilknyttet bolighus i Island. ILVAs koncept er kendetegnet ved et bredt sortiment dækkende alle boligens rum - inde og ude - i godt design, god kvalitet afspejlende den nyeste trend.

ILVAs butikker er større destinationsbutikker beliggende i udkanten af landets store byer med et gennemsnitligt salgsareal på 6000 m2.


Kontakt
E-mail:
Telefon:
Web: www.ilva.dk
Adresse: Damvej 9
Postnummer: 8471
By:

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk