Ny undersøgelse: Generation Z er den mest bevidste forbrugergruppe nogensinde


Dato: 22-01-2019 12:42:16
 

De seneste par år har specielt én forbrugergruppe stjålet rampelyset i detailhandlen, nemlig Generation Y. Men der er god grund til også at rette fokusset mod en yngre forbrugergruppe, Generation Z, også kaldet de "true digital natives", der er født fra år 2001 og derved netop er ved at blive myndige forbrugere. En nye undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia, der fremlægges ved årets retailkonference Refresh Retail 2019, viser, at Generation Z er den mest bevidste forbrugergruppe nogensinde

"Vi ser lige nu et stigende antal retailere og brands, der øger deres fokus på bl.a. bæredygtighed og social bevidsthed bl.a. som reaktion på, at Generation Y er en meget bevidst forbrugergruppe – og vores undersøgelser viser, at der er god grund til at fortsætte CSR-arbejdet fremadrettet, for Generation Z har endnu højere forventninger på det punkt", fortæller forbruger- og retailekspert Dorte Wimmer, der står bag den kommende Refresh Retail-konference d. 30. januar.

Den bæredygtige profil er alfa og omega i 2019 Bæredygtighed er kommet på agendaen i de fleste danske hjem, men Retail Institute Scandinavias undersøgelser viser, at jo yngre man er, jo vigtigere er bæredygtigheden. Mens det for 74 pct. af danskerne er vigtigt, at produkter og butikker har en bæredygtig profil, gælder det for hele 83 pct. af Generation Z. Mens bæredygtighed førhen blev anset som en mere "blød" værdi og derfor blev tilskrevet de kvindelige forbrugere, viser Retail Institute Scandinavias undersøgelser, at mændene løber kvinderne i hælene og i stort set lige så høj grad påskønner bæredygtighed (helholdsvis 76 pct. og 72 pct.).

Generelt mener de danske forbrugere, at de kan gøre en forskel gennem deres produktvalg og indkøb. Her ligger Generation Y sig i spidsen med 84 pct., mens Generation Z ligger lige under på 81 pct., hvilket kan skyldes, at Generation Z generelt forholder sig mere skeptisk overfor virksomheders og brands’ løfter.

Brands kan ikke længere stå på sidelinjen

Danskerne ønsker ikke kun, at retailere og brands demonstrerer et socialt og bæredygtigt ansvar, men også at de tager stilling til problematikker, der bevæger sig udover virksomhedens kerneforretning. "De danske forbrugere, og især Generation Z, har i dag høje krav til virksomhederne om, at de aktivt skal vise, at de kæmper for en bedre verden igennem en stillingtagen til samfundsmæssige debatter og politiske spørgsmål – også problematikker, der som sådan ikke har noget at gøre med deres egen forretning", fortæller Dorte Wimmer.

Her er det igen Generation Z, der trækker landsgennemsnittet op. Mens det for 61 pct. af danskerne er vigtigt, at brands tager aktivt stilling til samfundsproblematikker og blander sig i debatten, gælder det for 67 pct. af Generation Z. Mens der hos den helt unge forbrugergruppe ikke er forskel på mænd og kvinder, er det især kvinderne blandt forbrugerne på 19 år og opefter, der kræver engagement fra brands’ side.

Generation Z forventer etisk korrekt produktion

Retail Institute Scandinavias undersøgelser viser, at der blandt danskerne er en stigende tendens til at ville betale mere for produkter, der er etisk korrekt produceret. I 2017 ville 50 pct. af danskerne betale mere for etisk korrekte varer, mens tallet i 2019 er steget med hele to procentpoint på blot to år. Her er det

Generation Y, der er tungen på vægtskålen: 60 pct. af Generation Y vil betale mere, hvis en vare er produceret etisk korrekt, og det er en stigning på fem pct. på kun to år. Til gengæld viser Retail Institute Scandinavias undersøgelser, at Generation Z overraskende ikke er lige så villige som Generation Y til at betale mere for de etisk korrekt-producerede varer. "Det er stadig halvdelen af Generation Z, der vil betale mere, hvis varen er produceret etisk korrekt. Når tallet hos de helt unge forbrugere ligger ti pct. under generationen før dem, Generation Y, så skyldes det, at de simpelthen i højere grad forventer, at varerne er etisk korrekt produceret. Hos dem er det altså en selvfølge, og det vil man ikke betale mere for", lyder forklaringen fra Dorte Wimmer.

>> LÆS MERE OM RETAIL INSTITUTE SCANDINAVIA

Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra Retail Institute Scandinavia A/S:


BREAKING: Nyt globalt forbrugerstudie netop udkommet!
NYHED: Højaktuel orientering om brancher og kædeprofiler i dansk detailhandel
Global Retail Trends & Innovations 2019: Din guide til de nyeste trends og innovative detailkoncepter
Studietur til Amsterdam: Kom med og bliv inspireret af spændende koncepter
Oplev Amazon på årets retailkonference 2019. OBS - få billetter tilbage!
Årets Retailkonference 2019: Deltag på Refresh Retail
Hvad vil drive væksten i food service-sektoren fremadrettet?
Skal du med til årets Retailkonference - Refresh Retail
Skal du med til verdens største retail-event - NRF Retail's Big Show?
Studietur til Barcelona - oplev storbyens bedste koncepter
Kedelige kæder krakelerer, mens spændende danske kæder erobrer udlandet

Om Retail Institute Scandinavia A/S

Hos Retail Institute Scandinavia brænder vi for retail og forbrugeradfærd, og det har gjort os til førende eksperter på området. Vi skaber værdi for vores medlemmer og kunder ved at hjælpe dem til vækst gennem viden, indsigt og erfaring.

Gennem dataindsamling, analyse, monitorering og inspiration fra udlandet – lokal viden i kombination med globalt udsyn – holdes vores medlemmer konstant opdateret på de nyeste trends og tendenser inden for retail og forbrugeradfærd. Professionelle aktører i dagligvare- og detailbranchen får med et medlemskab en sparringspartner, der har et dybdegående kendskab til udfordringerne på den globale detailhandelsscene.

Forbrugernes konstante forbrugs- og adfærdsændringer kræver ustandseligt innovation og nytænkning i detailhandlen og hos branchens leverandører. Nutidens kunder forlanger til stadighed nyheder, inspiration, convenience, fair priser og nye oplevelser.  Men hvad betyder det for detailhandlen, og hvilken betydning har fænomener som e-handel og digitalisering for de fysiske butikker? Hvordan sikrer man kundetilstrømmen, fremtidssikrer forretningen og forvandler buzzwords som omnichannel og e-influence til konkret forståelse og handling? Vores fordybelse, indsigter, viden og forståelse for dagligvare- og detailhandlen giver vores kunder overblik over branchen og forbrugerne, hvis adfærd og vaner kan være svære at afkode.

Vores kunder er detailhandlen og leverandører hertil, og vi hjælper og rådgiver gennem et tæt, åbent og naturligvis fortroligt samarbejde med forståelse for vores partneres position og strategi.

Vil du vide mere så kontakt:
Dorte Wimmer
Retail- & forbrugerpassionist/ director
Mail: dw@retailinstitute.dk
Direkte: +45 40 32 98 10

Dorte Wimmer har arbejdet med detailhandlen, trends og forbrugeradfærd i over 15 år i danske og internationale koncerner. Hun er ekspert i nutidens og fremtidens detailhandel samt forbrugsmønstre og har igennem de seneste par år specialiseret sig i at forstå fremtidens forbrugere, og hvordan virksomheder bør agere for at imødekomme dem. Dorte Wimmer rådgiver de førende retailers i Danmark og udlandet.

LÆS OGSÅ VORES RETAIL-BLOG HER

 


Kontakt
E-mail: retail@retailinstitute.dk
Telefon: 70233010
Web: www.retailinstitute.dk
Adresse: Gl. Lundtoftevej 1E, 2. sal.
Postnummer: 2800
By: Lyngby

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk