Få indblik i udfordringer ved erhvervslejemål og få gode råd til, hvordan du stiller dig bedre som lejer. (Kurset afholdes i Kolding d. 21/2 og i København d. 8/3)
Historier fra det virkelige liv som lejer
v/Henrik Ankerstjerne
Henrik Ankerstjerne var indehaver af Kong Kaffe med 18 filialer og har på egen krop oplevet, hvordan en udlejer kan trække tæppet væk under én som lejer med konkurs til følge. Her er en sjælden mulighed for, at høre en lejer dele ud at sine oplevelser som lejer både gode som i høj grad dårlige… Få historien og bliv nogle erfaringer rigere!
Stå stærkere i lejesituationen
v/Stig Birk Dørler fra Absalon og Co.
Stig Birk Dørler er indehaver af Absalon & Co, som er Københavns førende butiksmægler og butiksudvikler. I sit virke tager han ligeså naturligt udgangspunkt i de enkelte detailhandleres ønsker og behov - dvs. efterspørgersiden - som i udbudssiden, hvorfor han har stor indsigt i, hvad der skal til for at stå stærkest i en forhandling med en udlejer. Da Stig Birk Dørler også har været aktiv i diskussionen om, hvordan handelsstrøg og butikscentre udvikles, vil dette også blive debatteret.
Nyt fra lejerettens område samt gode og nyttige råd, der kan stille dig bedre som lejer og dermed spare dig penge
v/advokat Ejner Bækgaard
Advokat Ejner Bækgaard er blandt Danmarks dygtigste erhvervslejeretsadvokater og har gennem mange år hjulpet såvel lejere som udlejere med at indgå erhvervslejekontrakter og løse lejeretlige tvister.
Hvem kan deltage
Kurset er målrettet dig, der allerede er lejer eller udlejer af et erhvervslejemål eller dig, der går med overvejelser om for eksempel at underskrive en lejekontrakt eller opsige den nuværende.
>> LÆS MERE HER
Om Dansk Erhverv
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.
Handelsmarkedet i Dansk Erhverv samler størstedelen af danske virksomheder og brancheforeninger inden for detail- og engroshandel i et stærkt fællesskab. Målet for Dansk Erhverv er, at det skal være attraktivt at drive handelsvirksomhed i Danmark. Vi arbejder dagligt for at skabe de bedst mulige rammer for handelsvirksomhederne, så de har gode forudsætninger for innovation, udvikling og vækst på det nationale og internationale marked
Vision og Mission
Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde politiske repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs mission at skabe konkurrencekraft for vores virksomheder i en globaliseret økonomi. Dansk Erhverv varetager virksomhedernes politiske interesser over for alle relevante myndigheder.
Landets førende rådgivning
Dansk Erhvervs konsulenter og advokater er landets førende inden for en lang række af de udfordringer, som handelsvirksomhederne skal håndtere i hverdagen. Vi er rustet til at give den bedst mulige rådgivning, uanset om der er tale om arbejdsretslige spørgsmål, erhvervsjura, arbejdsmiljøregler eller HR- og ledelsesspørgsmål.
Medlemsfordele
Som medlem af Dansk Erhverv kan du – alt efter medlemskabstype – trække frit på Handelsmarkedets rådgivning.
>> Læs mere her om medlemsskabstyperne og Dansk Erhvervs rådgivningstilbud.