I mødet med kunden sker det desværre nogle gange, at dialogen udvikler sig til en konflikt. Som følge af COVID-19 er der indført retningslinjer, du skal sikre, bliver overholdt. Samtidig kan der være kunder, der enten ikke er enige i, hvad retningslinjerne går ud på, eller som er utilfredse med dem. Det kan nemt føre til en konflikt.
Kunden kan blive vred og føle sig uretfærdigt behandlet, hvilket kan komme til udtryk i en adfærd, som kan være svær at takle for en medarbejder. Det kan handle om brugen af mundbind, afstand, kø, overholdelse af hygiejneregler eller andre utilfredsheder fra kundens side.
På dette webinar sætter vi fokus på konflikter med kunder samt på værktøjer til, hvordan du som leder eller HR-ansvarlig kan hjælpe dine medarbejdere med at takle konfliktfyldte sammenstød med kunder.
Vi vil bl.a. belyse:
Målgruppe
Webinaret henvender sig til dig som personaleansvarlig, leder eller HR-medarbejder, som gerne vil have gode råd til at hjælpe dine medarbejdere til at takle voldsomme konflikter med kunder.
Om Dansk Erhverv
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.
Handelsmarkedet i Dansk Erhverv samler størstedelen af danske virksomheder og brancheforeninger inden for detail- og engroshandel i et stærkt fællesskab. Målet for Dansk Erhverv er, at det skal være attraktivt at drive handelsvirksomhed i Danmark. Vi arbejder dagligt for at skabe de bedst mulige rammer for handelsvirksomhederne, så de har gode forudsætninger for innovation, udvikling og vækst på det nationale og internationale marked
Vision og Mission
Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde politiske repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs mission at skabe konkurrencekraft for vores virksomheder i en globaliseret økonomi. Dansk Erhverv varetager virksomhedernes politiske interesser over for alle relevante myndigheder.
Landets førende rådgivning
Dansk Erhvervs konsulenter og advokater er landets førende inden for en lang række af de udfordringer, som handelsvirksomhederne skal håndtere i hverdagen. Vi er rustet til at give den bedst mulige rådgivning, uanset om der er tale om arbejdsretslige spørgsmål, erhvervsjura, arbejdsmiljøregler eller HR- og ledelsesspørgsmål.
Medlemsfordele
Som medlem af Dansk Erhverv kan du – alt efter medlemskabstype – trække frit på Handelsmarkedets rådgivning.
>> Læs mere her om medlemsskabstyperne og Dansk Erhvervs rådgivningstilbud.