Hurtigere, nemmere og helt sikker betaling for kunderne i din webshop.
Sådan lyder dagens gode tilbud til de efterhånden mange af Forbrugsforeningens
samarbejdspartnere med onlinehandel via webshop.
Danmarks største indkøbsforening, hvor 230.000 medlemsfamilier optjener bonus i 500
webshops og 4000 butikker, har nemlig indledt et nyt samarbejde med den danske
betalingsvirksomhed Swiipe, som har specialiseret sig i at øge konverteringen ved at
gøre online shopping så friktionsfri og nem som mulig.
“Vores medlemmer lægger i forvejen 18-38 % mere i kurven end gennemsnitskunden,
og vi arbejder hele tiden med at optimere konvertering og basket size yderligere for
vores samarbejdspartnere,” siger Forbrugsforeningens markedschef, Peter Nyrop.
“Derfor passer Swiipes mission, om at øge konverteringen ved at gøre det endnu lettere
for vores samarbejdspartneres kunder at handle online, perfekt ind i vores filosofi, så vi
glæder os meget til samarbejdet”.
Gratis checkout plugin
I praksis fungerer det nye samarbejde ved at Swiipe tilbyder et gratis checkout plugin,
som optimerer kassesiden efter best practices og gør den mere brugervenlig. Det øger
konverteringsraten.
Derudover kan Swiipe levere en række tillægsydelser til Forbrugsforeningens
samarbejdspartnere. Blandet andet en service, som sender en meddelelse til kunderne
med link til en genoprettet kurv, hvis deres betaling mislykkes. Desuden en service som
muliggør tilkøb af produkter på kvitteringssiden, altså efter det originale køb er
gennemført. Tillægsydelserne kan Swiipes kunder aktivere, når de vælger Swiipe som
deres betalingsløsning – hvilket også er nødvendigt for at man kan tilvælge
Forbrugsforeningens kort som betalingsmulighed.
---------------------
Sig JA TAK til godt selskab og øget konvertering i webshoppen
Det er let at blive partner i Danmarks største indkøbsforening. Hvis du har en
Dankort-forbindelse, klarer Forbrugsforeningen resten, og der er intet transaktionsgebyr
til NETS på Forbrugsforeningens betalingskort. Du skal bare tage godt imod flere loyale
kunder, som handler hos dig oftere og køber mere end gennemsnittet. Se proceduren
trin for trin her: Sådan bliver du partner i Forbrugsforeningen
Du er også velkommen til at kontakte Forbrugsforeningen på 33 18 86 20 (10.00 -
16.00) eller skrive til salg@fbf.dk.
Om Forbrugsforeningen
Forbrugsforeningen er et stærkt loyalitetskoncept, der samarbejder med flere end 4.000 fysiske butikker og heraf 500 webshops, som gennem samarbejdet får adgang til en attraktiv og pengestærk kundegruppe, der kommer oftere og køber mere, når de kan anvende Forbrugsforeningens betalingskort.
Forbrugsforeningen er en kundeklub med veldokumenteret effekt. Som partner kan du få flere loyale kunder, som ikke bare har større basketsize og højere frekvens, men også er mindre prisfølsomme. Ifølge foreningens egne data handler medlemmerne op til 12-100% oftere og kommer op til 18-57% mere i indkøbskurven end gennemsnittet.
I CBS-undersøgelsen ’Loyalitet i turbulente tider’ (2023) kom Forbrugsforeningen (i lighed med en tilsvarende undersøgelse fra 2015 og 2016) på NPS-førstepladsen, senest med en Net Promotor Score på 43.
Desuden fremgik det af undersøgelsen, at 9 ud af 10 (92%) medlemmer af Forbrugsforeningen gav udtryk for, at ’monetær belønning (altså muligheden for at optjene bonus) er vigtigt for deres medlemskab’.
Forbrugsforeningen er Danmarks ældste og største medlemsejede kundeklub. Foreningen er en del af den danske andelsbevægelse og har siden har siden 1886 skaffet fordele til foreningens medlemmer samt omsætning til de tilknyttede danske butikker og webshops.
Vil du vide mere om dine muligheder for et samarbejde, er du velkommen til at kontakte Forbrugsforeningen på 33 18 86 20 eller til at læse mere på Jatak.fbf.nu